Et stykke ved består af millioner af rørformede celler, der stod lodret i træet. Cellevæggen er bygget af cellulosefibre bundet sammen af lignin — populært sagt armeringsjern støbt i beton. Cellulosen giver trækstyrke, ligninet giver stivhed og holder det hele sammen.
Skærer du en stamme over, ser du lagene udefra og ind: barken, der beskytter. Kambiet, det tynde lag levende celler, hvor al tilvækst sker. Splintveddet, lyst og levende, der transporterer vand op gennem træet. Og kerneveddet, døde celler fyldt med forsvarsstoffer — det er her, holdbarheden sidder. I midten marven, og ud fra den marvstrålerne, der løber radialt tværs gennem årringene. Alt det, et terrassebræt gør på din terrasse — suger, svinder, revner, patinerer — kan læses af det tværsnit.
Tegningen er en forenkling. På en nyfældet egestamme kan du se det samme med det blotte øje: det mørke kerneved i midten, en lys ring af splintved yderst mod barken, årringene ring for ring og de lyse marvstråler, der skærer tværs igennem dem. Det er den lyse ring, der aldrig må ende på en terrasse, og den mørke kerne, der bærer holdbarheden.
Splintveddet er den yderste, levende del af stammen. Det transporterer vand og indeholder næringsstoffer — og det er derfor altid uholdbart udendørs, uanset træsort. Ipé-splintved rådner lige så villigt som fyrresplint.
Når cellerne dør og bliver til kerneved, fylder træet dem med de forsvarsstoffer, der giver arten dens holdbarhed. Al naturlig holdbarhed sidder i kerneveddet.
I løvtræ er der to slags celler, der ofte forveksles. Karrene er vandtransporterende rør — hulrum. Fibrene er tykvæggede støtteceller — materiale. Forholdet mellem dem afgør, hvordan brættet optager vand, og hvor det revner.
Eg er ringporet: hvert års vækst begynder med et bånd af meget store kar (vårved) og slutter med tæt fibervæv (sommerved). Det giver en ekstrem densitetsforskel inden for hver eneste årring — og en perforeret linje gennem brættet, hvor spændinger samler sig.
Tropiske arter som ipé og cumaru er spredtporet: karrene ligger jævnt fordelt, densiteten er ensartet, og der er ingen indbygget svaghedslinje. Det er en af hovedgrundene til, at de er langt mere formstabile.
Stråler løber vandret ud fra midten, vinkelret på årringene. Eg har usædvanligt store stråler. De udgør sammenhængende radiale svaghedsplaner, og de fleste tørreridser i eg løber netop langs en stråle. Nåletræ har meget små stråler og revner derfor anderledes.
Vi kommer gerne forbi til en uforpligtende projektsnak. Du får et overslag du kan stole på, og vi tager den derfra.
TerrasseNu ApS · Lystoftevej 45 · 2800 Kgs. LyngbyPostadresse – ikke kontor eller besøgsadresse
