Vindridser og tørreridser. Små revner i overfladen, fordi træet svinder og kvælder hver gang vejret skifter. Nogle træsorter får mange, andre få.
De er ikke råd og svækker ikke bræddet — men de er ikke helt harmløse. En smal revne suger vand til sig og slipper det langsomt igen, og den samler skidt, som alger og skimmel lever af. Det er derfor, gamle dæk bliver gråsorte i striber netop dér, hvor revnerne løber. Fej dem rene, så er de til at leve med.
Oliering giver noget færre og noget mindre revner, men den fjerner dem ikke. Et olieret dæk får også vindridser — det beholder bare farven imens.
Brædderne bevæger sig. Oversiden tørrer hurtigt i sol og vind, undersiden langsomt i skyggen. Den tørre side trækker sig mest sammen, og brættet skåler eller buer — og skifter retning med årstiden.
Der står små pytter i et skålet bræt. De er væk igen kort efter; vandfilmen er så tynd, at den fordamper eller blæser væk. Det, der betyder noget, er at det er samme sted, blade og sand samler sig. Fej det.
Nyt træ farver af. De fleste terrassetræsorter indeholder naturlige farve- og garvestoffer, som regnen vasker ud det første års tid. De kan misfarve lyse fliser og sokler under terrassen. Det aftager af sig selv.
Knaster og små sprækker hører til i et naturmateriale.
Sorte prikker og grå skjolder er skimmel i overfladen — mest på blødt træ og eg. Den svækker ikke træet, men den fortæller, at dækket tit er fugtigt. Skrub, lad solen tørre, og se sorte prikker og grå skimmel.