Oliering af træterrasse

Olie gør fire ting, og de tre af dem kan du se.

Holder på farven, hvis olien er pigmenteret. Klar olie uden pigment standser ikke UV og forsinker kun grånen en smule.

Hæmmer skimmel og alger. De fleste terrasseolier af ordentlig kvalitet indeholder fungicid, og det virker — mod den grågrønne hinde og de sorte prikker, folk ærgrer sig over. Se sorte prikker og grå skimmel.

Giver færre og mindre svindrevner, fordi den dæmper fugtsvingningerne i overfladen. Bemærk færre: olien når under en millimeter ind, og den forhindrer ikke revner. Et olieret dæk revner også, bare lidt senere og lidt mindre.

Nedsætter vandoptaget i en periode. Så længe vandet perler, suger overfladen mindre efter en byge og tørrer hurtigere op. Effekten slides væk i gangbanerne først.

Det, olie derimod ikke gør, er at forlænge terrassens levetid i nærheden af det, den ofte bliver solgt til. Forklaringen er ligetil: olien lægges kun på oversiden — den ene flade, der har sol og vind og derfor i forvejen tørrer bedst. Undersiden, kanterne, endetræet og fladen ned mod strøen får ingenting, og det er dér, problemerne begynder. Konstruktionen under dækket får heller ingenting. Derfor er en god underkonstruktion, fri luft og en kost stadig det, der bestemmer, hvor gammel terrassen bliver.

Forår og forsommer. Begrundelsen er kemisk.

Olie tørrer ikke — den oxiderer, altså optager ilt fra luften og hærder. Den reaktion er stærkt temperaturafhængig. I 18-20 grader er overfladen håndteringstør på et døgn eller to. I 8-12 grader kan det tage adskillige døgn til uger.

Dertil kommer, at træet om foråret har tørret ud efter vinteren og derfor har plads til at optage olien. Sent på efteråret ligger dækket omkring 18-20 % træfugt, og så er porerne delvist optaget af vand.

Og pigmentet får maksimal virkningstid, når det lægges på før sommerens UV-sæson frem for efter.

Efterårets værdi ligger i rengøringen, ikke i olien. Hen over sommeren er olien delvist nedbrudt af UV og slidt i gangbanerne, og dækket har samlet pollen, støv og begyndende alger. En grundig rens sidst på efteråret betyder, at dækket går ind i vinteren med frie fuger og en ren overflade — og det betyder mere for træet end et lag olie, der alligevel ikke når at hærde.

Pigmenteret eller klar

Det er den vigtigste forskel, og den bliver tit forklaret forkert.

Pigmenteret olie indeholder farvepigmenter, der lægger sig i overfladen og skygger for solens UV-lys. Det er pigmentet, ikke olien, der holder farven. Til gengæld dækker pigmentet lidt af træets egen tegning, farven bliver mørkere for hver behandling, og ansætninger midt på et bræt kan ses bagefter. Vælg en tone tæt på træets egen, og lav altid et prøvefelt.

Klar olie mætter træet og giver en dyb, våd tone — i nogle uger. Den giver næsten ingen UV-beskyttelse, så dækket gråner alligevel, bare lidt langsommere og ofte mere skjoldet, fordi olien slides ujævnt. Klar olie er for den, der vil have træets egen tegning frem og accepterer enten at gentage tit eller at grånen kommer.

Vil du beholde den varme farve, er pigmenteret det eneste, der virker. Vil du have det naturlige forløb mod grå, kan du lige så godt lade være med at oliere — og nøjes med kosten.

Kvalitet og fungicid

Vælger du at oliere, så vælg en kvalitetsolie. Forskellen på en billig og en god terrasseolie er sjældent farven — det er tørstofindholdet og tilsætningerne. En god olie har meget olie og lidt fortynder, trænger ind i stedet for at ligge ovenpå, og indeholder fungicid og andre biocider, der hæmmer skimmel, alger og blåsplint i overfladen. Det er den del af olien, der gør mest for andet end udseendet, og det er også den, der gør, at et olieret dæk holder sig rent lidt længere. En billig olie er mest fortynder: den ser fin ud i tre uger og er væk til efteråret.

Vi nævner ikke mærker — de skifter, og det gør indholdet også. Læs på dåsen: højt tørstof, indtrængende (ikke filmdannende), med fungicid, og beregnet til terrasser og udendørs gulve.

Vandig eller opløsningsmiddelbaseret

Olien skal fortyndes for at kunne trænge ind, og det sker på to måder.

Opløsningsmiddelbaseret: olien er reelt opløst i mineralsk terpentin. Molekylerne bæres ind i træet enkeltvis, opløsningsmidlet fordamper, olien bliver tilbage fordelt i dybden.

Vandig, altså emulgeret: oliedråber holdes svævende i vand af emulgatorer. Vandet forsvinder, dråberne flyder sammen — men de er langt større end opløste molekyler og samler sig derfor tættere på overfladen.

Begge dele virker. Forskellen får først praktisk betydning på garvesyrerige træsorter som eg, fordi vandet undervejs opløser garvesyren og transporterer den mod overfladen. På rent træ giver det en varm, gylden tone. På et bræt med jern- eller cementforurening bliver det en fremkalder.

Hårdttræsolie

Ikke al olie til træterrasse er ens. På tætte træsorter som ipé og cumaru optager træet næsten ingenting. Almindelig terrasseolie bliver liggende på overfladen. Brug en tyndtflydende ædeltræs- eller hårdttræsolie, og vær tilsvarende sparsom.