Skip to main content
Terrasseskelet — strøer og bjælker klar til brædder

Skal en træterrasse have fald? Nej — og her er hvorfor

Vi bygger vores terrasser uden fald. Det har vi gjort på flere hundrede terrasser, og det er ikke sjusk — det er fysik. De fleste vejledninger siger det modsatte, og de siger det uden begrundelse. Her er vores.
LÆSETID · CA. 5 MIN

Hvor anvisningen kommer fra

Slår du op i en byggemarkedsguide eller en montagevejledning, står der næsten altid »læg et lille fald, cirka 1:100, væk fra huset«. Sjældent hvorfor.

Går man til kilderne, bliver billedet tydeligt. De svenske træbranchevejledninger foreskriver 1:100 for terrassebjælkelag med vandtæt lag — altså tagterrasser med membran — og for tilslutningen mod en dør, så vand ikke løber ind i væggen. Siden om selve lægningen af terrassebrædder nævner ikke fald. De nordamerikanske byggekoder kræver fald på dæk, der ligger over beboede rum, af samme grund: der er en membran, og vand må ikke blive stående på den. Og den amerikanske branchevejledning for terrasser skriver ligeud: når brædderne lægges med fuger imellem, er det ikke nødvendigt at give dækket fald.

Anvisningen er med andre ord rigtig — for et tag. Den er blevet kopieret over på et bræddedæk, hvor forudsætningen ikke holder: et tag er tæt, et dæk er fuldt af huller med vilje.

Regn på selve brættet

Et terrassebræt er 95–145 mm bredt. Fugerne på hver side er åbne. En regndråbe, der lander midt på brættet, har derfor højst omkring 70 mm til nærmeste fuge — og dér forsvinder den, ned mellem brædderne.

Et fald på 1:100 hen over et bræt på 145 mm giver en højdeforskel på halvanden millimeter. På en våd træoverflade, hvor vandet hænger i fibrene og i overfladespændingen, flytter halvanden millimeter ingenting, man kan måle. Vandet forlader brættet gennem fugerne og ved fordampning — og begge dele foregår præcis lige hurtigt med og uden fald.

Det, der faktisk afgør, hvor hurtigt et dæk tørrer, er noget andet: hvor meget sol og vind overfladen får, og om luften kan komme ind under dækket og op gennem fugerne. Et dæk med frie fuger og luft under tørrer på timer. Et dæk med fuger fulde af løv tørrer ikke — uanset hvor meget fald det har.

Det, der virker: luftens vej gennem dækket
Det, der virker: luftens vej gennem dækket Vandet forlader dækket gennem fugerne og ved fordampning. Det, der afgør optørringen, er luftens vej: ind under dækket, op mellem strøerne og ud gennem de åbne fuger. Ingen af delene afhænger af hældning.
  • Luftens vej: ind under dækket, op mellem strøerne og ud gennem de åbne bræddefuger
  • Frihøjde fra terræn til underkant strø
  • Adskillelse mellem bræt og strø, typisk EPDM-strimmel

Fald på langs leder vandet det forkerte sted hen

Brædder lægges typisk vinkelret på huset, og »fald væk fra huset« bliver derfor fald i bræddernes længderetning. Det vand, der faktisk bevæger sig langs brættet, løber så hen til bræddeenden.

Endetræet er den flade på brættet, der suger mest — mange gange hurtigere end fladen, fordi træets celler er rør, der står åbne i snittet. Med fald på langs leder man altså vandet hen til det svageste sted på brættet for at beskytte det stærkeste. Det er bagvendt.

Terrænets fald er noget andet

Én ting skal ikke blandes sammen med brædderne: terrænet under terrassen. Har jorden fald væk fra huset, er det soklens beskyttelse mod opfugtning, og det har ikke noget med selve terrassen at gøre. Det fald bevarer vi — og konstruktionen tilpasses terrænet, ikke omvendt. Strøerne højdejusteres på punktfunderingen, så dækket ligger plant, mens jorden under stadig leder vandet væk fra huset.

Det er også dér, problemer opstår i praksis: ikke fordi brædderne ligger plant, men fordi rummet under dækket med årene fyldes med blade og jord, eller fordi et nyt bed lukker for luften. Det er det, der holder et dæk fugtigt nedefra. Se plejevejledningen.

Hvornår vi bygger med fald

Hvor fladen er tæt. En tagterrasse med membran, en fliseterrasse, en overdækning — dér skal vandet ledes, for det kan ikke forsvinde ned gennem fladen. Det bygger vi selvfølgelig med fald, og det er den situation, anvisningen oprindelig er skrevet til.

Kilder

  • Decks.com — How to Slope a Deck for Water Runoff and Drainage. Branchevejledning (USA): »When decking is installed conventionally, with gaps between adjacent boards, sloping the deck surface is not necessary.« Fald anbefales dér for tætte overflader og hvor vand skal holdes fra en facade. decks.com
  • TräGuiden (Svenskt Trä) — Läggning av trall. Den svenske træbranches anvisning for lægning af terrassebrædder nævner ikke fald; den handler om bræddernes vending, springmål og fugtbeskyttelse af strøernes overside. traguiden.se
  • TräGuiden — Terrass- och balkongbjälklag. Her står kravet om mindst 1:100 — for terrassebjælkelag med vandtæt lag, altså tagterrasser med membran. Det er den situation, anvisningen er skrevet til. traguiden.se
  • Nordamerikanske byggekoder (IRC/NBC) via Engineer Fix og UpCodes. Fald (¼" pr. fod) kræves kun på hævede dæk over beboede rum — hvor der ligger en membran. Der findes intet generelt krav om fald på et bræddedæk. engineerfix.com · up.codes
  • Egen praksis. 250+ terrasser bygget plant i Nordsjælland og København siden 2014 — og set tørre op på timer og holde i årtier.

Det siger vores kunder

”Fantastisk god service. Vi fik god hjælp i planlægningsfasen, et fint forslag og god vejledning om træ og form.”

Thomas Kjær

”Flot arbejde – vi er meget glade for resultatet.”

Line B.

”Vil bare lige sige tusind tak for et meget flot arbejde. Terrassen er nu i fuld brug.”

Tim R. / Gentofte

”Tak for en fantastisk flot terrasse som vi er meget glade for.”

Lone Christensen

”Vi fik rigtig god rådgivning, flere layouts og en rigtig god proces.”

Søren Hermansen

”Terrassen ser godt ud og jeg er helt sikker på at vi bliver rigtig glade for den – tak!”

Jacob / Amager

Ofte stillede spørgsmål

Skal en træterrasse have fald?

Nej. På et bræddedæk med åbne fuger forsvinder vandet gennem fugerne, og optørringen styres af sol, vind og luft under dækket — ikke af hældning. Vi bygger uden fald.

Hvor meget fald skal der være på en træterrasse?

Ingen. Anbefalingen om 1:100 stammer fra tætte flader som tagterrasser med membran. Hen over et bræt på 145 mm svarer 1:100 til halvanden millimeter, som ikke flytter vand i praksis.

Er der ikke risiko for, at vandet bliver stående?

Nej — vandet har højst omkring 70 mm til nærmeste fuge. Det, der får vand til at stå, er fuger fulde af løv og skidt, og det løser fald ikke. Det gør en kost.

Hvad med fald væk fra huset for at beskytte soklen?

Det er terrænets opgave, ikke brædderne. Har jorden fald væk fra huset, bevarer vi det, og terrassen bygges plant oven på det.

Gælder det også en tagterrasse?

Nej. En tagterrasse har en tæt membran under brædderne, og den skal have fald, så vandet ledes til afløb. Det samme gælder fliser og overdækninger.

Hvorfor anbefaler så mange fald?

Fordi anvisningen er kopieret fra tag- og flisearbejde, hvor den er rigtig. På et bræddedæk holder forudsætningen ikke — fladen er ikke tæt. De branchevejledninger, der faktisk skelner, siger det samme som os: med fuger mellem brædderne er fald ikke nødvendigt.

Klar til at lægge planer for haven?

Vi kommer gerne forbi til en uforpligtende projektsnak. Du får et overslag du kan stole på, og vi tager den derfra.

TerrasseNu ApS · Lystoftevej 45 · 2800 Kgs. Lyngby

Postadresse – ikke kontor eller besøgsadresse

Ring til os 43 330 530
Skriv til os info@terrasse.nu