Hvad styrer, hvilken vej det buer?
Her afviger vi fra det, du sandsynligvis har læst andre steder.
Den udbredte tommelfingerregel siger, at et bræt krummer væk fra marven, og at man derfor skal lægge brædderne med barksiden op. Geometrien bag er korrekt: den barknære side har den længste årringlængde og svinder derfor mest.
Men på et vandret dæk er det sjældent den faktor, der afgør resultatet. Vores erfaring fra mange års terrassebyggeri er, at fugtretningen dominerer, og forklaringen er ligetil:
Årringseffekten er en fast og forholdsvis beskeden forspænding, bestemt af hvordan brættet blev skåret. Den ændrer sig aldrig.
Fugtgradienten er dynamisk og ofte langt kraftigere. På et dæk er den næsten permanent ensidig: oversiden har sol og vind, undersiden ligger i skygge over fugtig jord med begrænset luftskifte.
Den tørreste side svinder mest, og brættet bliver konkavt mod den tørre side.
Det afgørende bevis er, at bevægelsen skifter fortegn hen over sæsonen. En fast årringsgeometri kan ikke forklare, at det samme bræt skåler den ene vej i juli og den anden vej i november.



