Skip to main content
Fritstående eg med kort stamme og bred krone på åben mark

Træets opbygning — det, et terrassebræt er lavet af

Kerneved og splintved, kar og fibre, marvstråler og spejl. Det lyder som pensum, men det er præcis dét, der afgør, hvordan et bræt bevæger sig, suger vand og patinerer på din terrasse.
LÆSETID · CA. 5 MIN

Stammens opbygning i tværsnit

Et stykke ved består af millioner af rørformede celler, der stod lodret i træet. Cellevæggen er bygget af cellulosefibre bundet sammen af lignin — populært sagt armeringsjern støbt i beton. Cellulosen giver trækstyrke, ligninet giver stivhed og holder det hele sammen.

Skærer du en stamme over, ser du lagene udefra og ind: barken, der beskytter. Kambiet, det tynde lag levende celler, hvor al tilvækst sker. Splintveddet, lyst og levende, der transporterer vand op gennem træet. Og kerneveddet, døde celler fyldt med forsvarsstoffer — det er her, holdbarheden sidder. I midten marven, og ud fra den marvstrålerne, der løber radialt tværs gennem årringene. Alt det, et terrassebræt gør på din terrasse — suger, svinder, revner, patinerer — kan læses af det tværsnit.

Stammens opbygning i tværsnit
Stammens opbygning i tværsnit Al naturlig holdbarhed sidder i kerneveddet. Splintveddet er den levende, vandtransporterende zone og er uholdbart udendørs i alle træsorter — også de dyreste tropiske.
Tværsnit af egestamme med mørk kerneved, lys splintved og bark yderst

Lagene i en rigtig stamme

Tegningen er en forenkling. På en nyfældet egestamme kan du se det samme med det blotte øje: det mørke kerneved i midten, en lys ring af splintved yderst mod barken, årringene ring for ring og de lyse marvstråler, der skærer tværs igennem dem. Det er den lyse ring, der aldrig må ende på en terrasse, og den mørke kerne, der bærer holdbarheden.

Egestamme i tværsnit Nyfældet eg: mørkt kerneved i midten, en lys ring af splintved yderst, så bark. Årringene ligger som ringe om marven, og de lyse marvstråler løber tværs igennem dem. Visualisering.

Kerneved og splintved

Splintveddet er den yderste, levende del af stammen. Det transporterer vand og indeholder næringsstoffer — og det er derfor altid uholdbart udendørs, uanset træsort. Ipé-splintved rådner lige så villigt som fyrresplint.

Når cellerne dør og bliver til kerneved, fylder træet dem med de forsvarsstoffer, der giver arten dens holdbarhed. Al naturlig holdbarhed sidder i kerneveddet.

Endetræ suger mest
Endetræ suger mest Træets celler er rør, der løber i længderetningen. På endetræet er alle rørene skåret over og står åbne, så vandet suges ind langs cellerne. På fladen skal vandet derimod på tværs af cellevæggene. Forskellen i opsugningshastighed er stor — mange gange. Det er derfor, bræddeender er det sted, hvor et dæk oftest begynder at tage skade, og derfor konstruktionen skal holde dem tørre og luftede.
  • Vandoptag. De store pile er endetræet, de små er fladen

Løvtræ og nåletræ

Farvede mikroskopsnit sammenligner cellestrukturen i nåletræ og løvtræ
Nåletræ og løvtræ — set i mikroskop Til venstre nåletræ: tværsnit af gran, hvor næsten alt er én celletype, trakeider, i regelmæssige rækker — de tre runde huller er harpikskanaler, og de lodrette linjer er marvstråler. Til højre seks tropiske løvtræer, hvor de store, runde huller er kar, indlejret i tæt fibervæv, hver art med sit eget mønster. Foto: USDA Forest Service, Wood Handbook (FPL-GTR-190, 2010), figur 3–8 og 3–11. Offentligt materiale.
Mikroskopsnit af vækstringe i seks forskellige træarter

Kar og fibre er ikke det samme

I løvtræ er der to slags celler, der ofte forveksles. Karrene er vandtransporterende rør — hulrum. Fibrene er tykvæggede støtteceller — materiale. Forholdet mellem dem afgør, hvordan brættet optager vand, og hvor det revner.

Eg er ringporet: hvert års vækst begynder med et bånd af meget store kar (vårved) og slutter med tæt fibervæv (sommerved). Det giver en ekstrem densitetsforskel inden for hver eneste årring — og en perforeret linje gennem brættet, hvor spændinger samler sig.

Tropiske arter som ipé og cumaru er spredtporet: karrene ligger jævnt fordelt, densiteten er ensartet, og der er ingen indbygget svaghedslinje. Det er en af hovedgrundene til, at de er langt mere formstabile.

Ringporet og spredtporet ved — set i mikroskop Tværsnit i mikroskop, målestok 300 µm. Øverst tre nåletræer (A–C), nederst tre løvtræer: D spredtporet (ahorn), E halvringporet (persimmon), F ringporet (ask — bygget som eg). Læg mærke til båndet af store kar øverst i F: det er dét, der giver ringporet træ sin svaghedslinje for hver årring. Foto: USDA Forest Service, Wood Handbook (FPL-GTR-190, 2010), figur 3–5. Offentligt materiale.

Marvstråler

Stråler løber vandret ud fra midten, vinkelret på årringene. Eg har usædvanligt store stråler. De udgør sammenhængende radiale svaghedsplaner, og de fleste tørreridser i eg løber netop langs en stråle. Nåletræ har meget små stråler og revner derfor anderledes.

Kvartskåret træ og spejl
Kvartskåret træ og spejl Til venstre et stammetværsnit med marvstrålerne tegnet ind. Det orange felt viser, hvor et kvartskåret bræt skæres ud — gennem marven, på tværs af årringene. Til højre bræddets flade, hvor saven har fulgt strålerne på langs.

Det siger vores kunder

”Fantastisk god service. Vi fik god hjælp i planlægningsfasen, et fint forslag og god vejledning om træ og form.”

Thomas Kjær

”Flot arbejde – vi er meget glade for resultatet.”

Line B.

”Vil bare lige sige tusind tak for et meget flot arbejde. Terrassen er nu i fuld brug.”

Tim R. / Gentofte

”Tak for en fantastisk flot terrasse som vi er meget glade for.”

Lone Christensen

”Vi fik rigtig god rådgivning, flere layouts og en rigtig god proces.”

Søren Hermansen

”Terrassen ser godt ud og jeg er helt sikker på at vi bliver rigtig glade for den – tak!”

Jacob / Amager

Klar til at lægge planer for haven?

Vi kommer gerne forbi til en uforpligtende projektsnak. Du får et overslag du kan stole på, og vi tager den derfra.

TerrasseNu ApS · Lystoftevej 45 · 2800 Kgs. Lyngby

Postadresse – ikke kontor eller besøgsadresse

Ring til os 43 330 530
Skriv til os info@terrasse.nu