Skip to main content
Egetræ-terrassedæk med propper

Hvorfor bliver egetræ sort?

Vi har lige måttet slibe en ny egetræsterrasse ned. Ikke fordi der var noget galt med træet, og ikke fordi der var fejl i udførelsen — men fordi dækket havde ligget ubehandlet i nogle uger, mens der blev arbejdet omkring det.
LÆSETID · CA. 7 MIN

Misfarvningen var knap synlig, da vi så dækket. Den blev tydelig i det øjeblik, det blev olieret.

Det er en af de mest lærerige sager, vi har haft, og forklaringen er ren kemi. Den er værd at dele, fordi den forklarer noget, mange terrasseejere oplever uden at vide hvorfor.

Blæk, faktisk

Reaktionen mellem jern og garvesyre hedder jern-tannat, og den er ikke et obskurt fænomen. Det er den kemi, europæisk blæk blev fremstillet efter i over tusind år.

Man kogte galæbler — udvækster på egeblade, som er ekstremt rige på garvesyre — og tilsatte jernvitriol. Resultatet var en dybsort, lysægte væske, der bandt sig permanent til papir og pergament. Middelalderens manuskripter er skrevet med den.

Din terrasse laver præcis det samme, når en rusten skrue møder fugtigt egetræ. Bare uden at nogen havde tænkt sig det.

Kemisk sker der det, at garvesyrens polyfenoler danner et kompleks med jernioner. Ilt oxiderer jernet fra toværdig til treværdig form, og komplekset bliver mørkt — blækblåt til sort. Reaktionen kræver fugt for at forløbe: tørre jernpartikler på tørt træ gør ingenting.

Det er en detalje, der får betydning længere nede.

Sorte pletter i egetræ findes i to varianter

Det, der gjorde sagen lærerig, var, at der var to forskellige mønstre på det samme dæk. Sorte pletter i egetræ opstår nemlig ad to helt forskellige veje, og de kræver forskellig behandling.

Punktvis — prikker og nistrer

Faste partikler, der er landet på overfladen: gnistregn fra en vinkelsliber, slibestøv, rust fra et emne, der har stået. Hver partikel giver sin egen lille mørke plet.

Mønsteret er spredt og uregelmæssigt og koncentreret dér, hvor partiklerne er landet — typisk i gangbaner, hvor færdsel har trykket dem ned.

Den slags sidder relativt overfladisk og kan ofte fjernes med en oxalsyrebehandling eller en ganske let slibning.

Årefølgende — bredt, jævnt og mørkt

Den anden slags var værre, og den optrådte også dér, hvor ingen havde gået.

Når forureningen kommer ind i opløsning frem for som partikler, opfører den sig helt anderledes. Jern opløst i vand suges ind i træet og følger den letteste vej — og i ringporet eg er den letteste vej vårvedets store, åbne kar.

Resultatet er en misfarvning, der følger årringene, ligger bredt og jævnt, og som kan være flere millimeter dyb.

Og træet hjælper selv til. Ved hver våd-tør-cyklus opløses garvesyre og trækkes mod overfladen af fordampningen — gennem præcis de samme kar. Er der opløst jern til stede, sker reaktionen dér, hvor begge dele samles: i vårvedbåndene.

Det er forklaringen på, at åretegningen kan stå næsten sort, mens sommerveddet imellem er langt lysere. Træets eget mønster bliver tegnet op i mørkt.

Mikroskopsnit af vækstringe i seks forskellige træarter
Ringporet og spredtporet ved — set i mikroskop Nederst til højre (F) ringporet ved i ask, bygget som eg: hvert års vækst begynder med et bånd af meget store, åbne kar, og derefter kommer tæt fibervæv. Det bånd er både svaghedslinje og transportvej. Til sammenligning D, spredtporet ahorn, hvor karrene ligger jævnt fordelt — sådan er de tropiske arter. Målestok 300 µm. Foto: USDA Forest Service, Wood Handbook (FPL-GTR-190, 2010), figur 3–5. Offentligt materiale.

Broen mellem de to: støv, der bæres langt

Hvordan kan et dæk blive jævnt forurenet, når ingen har været på det?

Svaret er skærestøv. Fliseskærere, murstensklippere og vinkelslibere producerer en fin fraktion, der bæres mange meter med vinden. De grove partikler falder tæt på, men det fine bliver hængende i luften og aflejrer sig jævnt over hele fladen.

Og laget kan være så tyndt, at det er usynligt. På råt, lyst, mat eg giver et mikroskopisk støvlag ingen synlig fordækning overhovedet.

Der ligger ikke støv på dækket, som man kan se og feje af. Der ligger et slør, man ikke kan se, at man skal fjerne.

Ved første regn eller bare ved natdug opløses den alkaliske del af støvet, metalpartiklerne kommer i kontakt med fugten, og alt sammen suges ind gennem karrene — jævnt, uafhængigt af hvor nogen har gået.

Hvorfor det først blev synligt ved olieringen

Her bliver det interessant, og det er den del, der overrasker de fleste.

Misfarvningen var der allerede. Den var bare svær at se — af to grunde.

Den optiske. Råt, tørt eg er lyst, mat og ru. En ru overflade spreder lyset i alle retninger, og den spredning udvasker svage farveforskelle. Olie fjerner spredningen: den fylder de yderste hulrum og mætter alle toner.

Fysikken bag er brydningsindeks. Vand ligger omkring 1,33, olie omkring 1,48 og selve cellevæggen omkring 1,53. Olie matcher træets eget brydningsindeks langt tættere end vand og fjerner den interne lysspredning næsten helt. Kontrasten mangedobles. Det, der var et anstrøg, bliver en plet.

Den kemiske. Husk, at jern-tannat kræver fugt. Ligger jernpartiklerne tørt i karrene, kan reaktionen være knap begyndt.

Når der påføres olie, holdes træet fugtigt i et til to døgn i stedet for minutter. Garvesyren transporteres mod overfladen af fordampningsstrømmen. Og olien selv hærder ved autoxidation — en proces, der danner peroxider og frie radikaler i netop den yderste millimeter, hvor garvesyren og jernet befinder sig.

Olien er derfor ikke kun en forstærker. Den er bogstaveligt en fremkalder — i samme forstand som i et mørkekammer. Billedet var der hele tiden; det var bare ikke synligt endnu.

Det passer med det, vi så: misfarvningen trådte frem i timerne efter olieringen, ikke straks.

Derfor duer vandtesten ikke

En nærliggende idé er at fugte fladen med vand og se, om der er misfarvning, før man olierer.

Det afslører grov forurening, men det frikender ikke dækket. Vi har set flader se næsten rene ud våde og derefter stå kraftigt misfarvede efter oliering.

Tre grunde: vand matcher brydningsindekset dårligere end olie og giver derfor mindre kontrast. Vand fugter kun det yderste og fordamper derfra, mens olie trænger dybere ind og optisk kobler lag, vandet aldrig nåede. Og vand er væk på under en time, hvor olie holder træet fugtigt i et til to døgn.

Den pålidelige test er et prøvefelt med den olie, der faktisk skal bruges — bedømt efter 24-48 timer, og lagt mindst to steder: ét i en gangbane og ét, hvor der næsten ikke har været færdsel. De to forureningstyper fordeler sig forskelligt.

Hvorfor det endte med afslibning

Der findes gode metoder til misfarvet eg. Oxalsyre omdanner den mørke jern-tannat til farveløst jernoxalat og kan lysne markant. Alkaliske skjolder kan neutraliseres.

Men de virker på overfladen og de øverste fibre — og det samme gør en let slibning.

Sidder forureningen flere millimeter nede i vårvedets kar, båret derind i opløsning og fikseret af en efterfølgende oliebehandling, er der hverken en kemisk vej ind til den eller et tyndt lag at tage af.

Forskellen mellem nogle få tiendedele millimeter og flere millimeter er forskellen mellem en eftermiddags arbejde og en gennemgribende nedslibning af hele dækket.

Hvad vi gør anderledes nu

Egedækket lægges som sidste entreprise. Det er den eneste virkelig effektive foranstaltning — et lagt dæk kan i praksis ikke holdes afdækket i uger.

Der skæres ikke fliser, sten eller metal, mens dækket ligger ubehandlet. Heller ikke i den anden ende af haven.

Forurenet vand ledes uden om. Afstrømning fra jordbunker, skærevand og afvaskningsvand er den kilde, der giver den årefølgende misfarvning, og afdækning mod færdsel beskytter ikke mod den.

Der skylles med rigeligt vand efter enhver skære- eller slibeoperation — også når der ikke kan ses noget. En tør kost fordeler det usynlige støv snarere end at fjerne det.

Og der olieres ikke oven på forurening. Prøvefelt først, bedømt efter et døgn.

Læs videre

Egetræ til terrasse — tjeklisten og de 43 spørgsmål, vi oftest får.

Egenskaber, risici og udførelse — det fulde faglige billede.

Fagnotat som PDF — den udgave, vi sender til bygherrer og andre håndværkere på pladsen, plus et ét-sides resumé til byggemøder.


Har du en misfarvning, du er i tvivl om? Send os gerne et par billeder. Vi kan som regel se på mønsteret, om det er jern, kalk eller noget helt tredje.

Det siger vores kunder

”Fantastisk god service. Vi fik god hjælp i planlægningsfasen, et fint forslag og god vejledning om træ og form.”

Thomas Kjær

”Flot arbejde – vi er meget glade for resultatet.”

Line B.

”Vil bare lige sige tusind tak for et meget flot arbejde. Terrassen er nu i fuld brug.”

Tim R. / Gentofte

”Tak for en fantastisk flot terrasse som vi er meget glade for.”

Lone Christensen

”Vi fik rigtig god rådgivning, flere layouts og en rigtig god proces.”

Søren Hermansen

”Terrassen ser godt ud og jeg er helt sikker på at vi bliver rigtig glade for den – tak!”

Jacob / Amager

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor bliver egetræ sort?

Garvesyren i eg reagerer med jern i fugtens nærvær og danner jern-tannat — samme kemi som gammeldags blæk. Kalk fra cement og mørtel giver en tilsvarende, men brunere misfarvning.

Kan sorte pletter i egetræ fjernes?

Punktvise pletter sidder relativt overfladisk og kan ofte fjernes med oxalsyre eller en let slibning. Sidder misfarvningen dybt og følger årringene, kan afslibning være eneste udvej.

Er sorte pletter i egetræ råd?

Nej. Det er en kemisk reaktion, ikke biologisk nedbrydning, og den svækker ikke træet.

Hvad er jern-tannat?

Forbindelsen mellem jernioner og garvesyrens polyfenoler. Den er mørk, lysægte og kemisk bundet til træfibrene. Den blev brugt til blækfremstilling i over tusind år.

Hvorfor blev min terrasse mørk, efter jeg olierede den?

Fordi olie fungerer som fremkalder — både optisk, ved at fjerne lysspredningen og mangedoble kontrasten, og kemisk, ved at holde træet fugtigt så reaktionen når at gå til ende.

Hvilke skruer skal bruges til egetræ?

A4 syrefast. Uden undtagelser, heller ikke midlertidigt.

Kan jernvitriol i græsplænen give pletter på terrassen?

Ja. Sprøjtetåge og fodspor fra plænen er en klassisk og overset kilde.

Kan man forebygge helt?

Ikke helt, men næsten. Læg egedækket sidst, hold skærearbejde væk mens det ligger ubehandlet, og skyl efter støvende arbejde.


Klar til at lægge planer for haven?

Vi kommer gerne forbi til en uforpligtende projektsnak. Du får et overslag du kan stole på, og vi tager den derfra.

TerrasseNu ApS · Lystoftevej 45 · 2800 Kgs. Lyngby

Postadresse – ikke kontor eller besøgsadresse

Ring til os 43 330 530
Skriv til os info@terrasse.nu