Dette er den samlede oversigt over, hvad eg gør, som andre terrassetræsorter ikke gør i samme grad. Den hører hjemme i enhver forventningsafstemning før tilbud.
Lav formstabilitet
Eg reagerer kraftigt på skiftende fugt og temperatur. Brædderne slår sig, vrider sig og revner — nogle gange ret hurtigt efter montage. Tangentielt svind er omtrent dobbelt så stort som radialt, så brættet kan ikke svinde ensartet: det skal enten revne eller ændre form.
Olie stopper ikke bevægelsen. Et vedligeholdt olieret egedæk skåler i samme omfang som et ubehandlet. Olien holder farven; den holder ikke formen.
Vindridser og tørreridser
De opstår hurtigt og i større omfang end på de fleste alternativer. De er ikke råd — men de er heller ikke rent kosmetiske:
- En smal revne suger vand til sig ved kapillarkraft og slipper det langsomt igen. En fri vandfilm på en plan flade forsvinder på minutter; det samme vand nede i en revne kan blive liggende i dagevis.
- Revnen samler skidt, som alger og skimmel lever af. Det er derfor, gamle dæk bliver gråsorte i striber netop dér, hvor revnerne løber.
- Og den er selvforstærkende: vandet holder træet omkring revnen vekslende vådt og tørt, hvilket er præcis den belastning, der skabte den.
Hvad kunden faktisk kommer til at se
Det er værd at være helt konkret her, for det er ikke kemien, kunden lægger mærke til. Det er følgende — og det skal siges højt, før dækket bygges:
- Skæve planker. Brædder, der ikke ligger snorlige, men buer en anelse i længderetningen.
- Ujævn afstand mellem planker. Fugerne bliver ikke ens. Brædderne svinder og kvælder forskelligt i bredden, så en fuge kan være smal ét sted og bredere en meter længere henne — på det samme bræt.
- Vridninger. Brædder, der snor sig, så et hjørne løfter sig fra strøen, eller så fladen ikke ligger plant.
- Skålning. Brædder, der bliver konkave på tværs, så de holder lidt vand efter regn.
- Små synlige ridser i overfladen, og større vindridser, der kan være flere millimeter brede.
- Revner i bræddeenderne.
Og tidspunktet er det, der overrasker mest. Det begynder ikke efter fem år. En del af det viser sig ofte allerede kort tid efter lægningen — inden for de første uger og måneder, mens træet finder sin ligevægt — og det tiltager derefter over tid.
Endetræ
Endetræet er den mest sugende flade på hele emnet, fordi cellerne er skåret over på langs. Det revner, og det suger mange gange hurtigere end fladen. Hvert eneste snit skal endetræsforsegles.
De åbne porer
Her mødes flere problemer i ét. Vårvedets kar er dybe og åbne, og de:
- holder på vand, så tørretiden forlænges
- holder på skidt, som hverken kost eller skylning når ned til
- giver alger og skimmelsporer fodfæste, som en glat flade ikke gør. Sorte prikker og grå skjolder er almindelige på eg, og de sidder netop i porerne. Skimlen svækker ikke træet, men den fortæller, at overfladen tit er fugtig
- gør dækket glat i skygge, fordi algerne trives i den vedvarende overfladefugt
- indlejrer forurening mekanisk — og gangtrafik presser den længere ned
Det er også forklaringen på, at et gråt egedæk føles mere snavset, end det er: den fritlagte fiberstruktur er ru og fanger alt.
Garvesyre
Kerneved af eg indeholder 6-12 % tannin. Det er vandopløseligt og reaktivt over for både jern og kalk, og det giver fire selvstændige konsekvenser:
- Jern-tannat — blækblå til sorte misfarvninger, kemisk bundet til fibrene og umulige at vaske af
- Alkalisk misfarvning — brune skjolder fra mørtel, cement, aske og basiske rengøringsmidler
- Udvaskning, der misfarver fliser og sokkel under dækket den første sæson
- Krav om A4 syrefast i skruer, beslag og vinkler. Uden undtagelser, heller ikke midlertidigt
Og garvesyren slipper aldrig op. Kerneveddet efterfylder indefra, så længe dækket lever.
Ekstrem følsomhed under byggeriet
Eg er den terrassetræsort, der stiller de største krav til rækkefølgen på pladsen. Skærestøv bæres langt og lægger sig usynligt, færdsel bærer forurening til og fikserer den, og opløst forurening følger årringene ned i dybden. Skaden bliver ofte først synlig, når der olieres — og værste udfald er en gennemgribende afslibning af et nyt dæk.
Emnet er behandlet selvstændigt i notatet om forurening under byggeriet.
Knaster, knastudfald og splintved
Eg leveres sjældent knastfrit. Knaster kan løsne sig, og splintved forekommer — splintved er holdbarhedsklasse 5 og uholdbart udendørs uanset træsort.
Middel holdbarhed
Eg ligger i holdbarhedsklasse 2, altså 15-25 år over jord. Det er under halvdelen af ipé, som samtidig er mere formstabilt, næsten revnefrit og reelt vedligeholdelsesfrit.
